På Frilandsmuseet står en gård fra True ved Aarhus, indrettet som den så ud omkring år 1800 og genopført på museet i 1942. I stuen står et langbord, en langbænk og en kort bænk for bordenden, og ved hvert måltid sad husstanden i en fast orden. Husbonden sad for enden under det lille indbyggede skab, gårdens øvrige mænd sad på langbænken efter rang med forkarlen nærmest ham, og kvinderne havde slet ingen siddeplads. De spiste stående. Bænken var aldrig et neutralt møbel. Den fortalte, hvem der hørte til hvor.
Den tanke er nyttig, når du i dag skal vælge bænk til dit eget plankebord i egetræ. Spørgsmålet er ikke, om en bænk er pæn, for det er den næsten altid ved et langt massivt bord. Spørgsmålet er, hvem der skal sidde på den hver dag, og hvem der skal have en stol. Svarer du ærligt på det, giver resten sig selv: hvilken side bænken skal stå på, hvor lang den skal være, og om bordets ben overhovedet giver plads til den.
Hvem hører hjemme på bænken?
I bondestuen stod langbænken fast langs vinduesvæggen, og lex.dk beskriver netop langbord og langbænke ved vinduerne som stuens faste inventar fra cirka 1500 til 1850, nogle steder helt frem til omkring 1900. Placeringen giver stadig mening. Mod en væg eller et vindue skal ingen passere bag de siddende, og bænken forsvinder helt ind under bordpladen, når den ikke bruges. Står den i stedet ud mod rummet, bliver den en forhindring, som alle skal vride sig udenom på vej til køkkenet. Så start med at give bænken den side af bordet, der vender væk fra trafikken.
Derefter handler det om mennesker. En bænk passer bedst til dem, der sætter sig hurtigt, rejser sig hurtigt og ikke har brug for noget at læne sig op ad:
- Børn, der rykker sammen, så der pludselig er plads til en legekammerat mere.
- Teenagere og voksne i hverdagen, hvor aftensmaden tager 20 minutter og ikke tre timer.
- Ekstra gæster til fødselsdage, hvor en bænk rummer en person mere end de stole, der ellers ville stå på samme plads.
Omvendt hører bedsteforældre, gravide og alle med ondt i ryggen hjemme på en stol. Det handler ikke om høflighed, men om at sætte sig og rejse sig uden at løfte benene over et møbel. Fordelingen mellem bænk og stole er samtidig det tal, der afgør, hvor stort plankebordet skal være: to voksne på stole og fire børn på bænken giver et andet bord end seks voksne på stole.
Tre ting du først opdager, når du har siddet der en time
Bænken har ingen ryg. Det mærkes ikke i butikken, hvor man sidder på den i et halvt minut, men det mærkes til en julefrokost. I Vest- og Nordjylland i 1800-tallet var den løse bænk uden ryglæn kvindernes plads ved bordet, fordi de derfra nemt kom op og hentede mad eller rørte i gryderne. Den var med vilje et møbel til korte ophold. Skal dine middage vare længe, så læg mindst halvdelen af pladserne på stole, eller vælg en bænk mod en væg, hvor ryggen kan finde støtte.
Dernæst er der den måde, du kommer ind på. Til en stol trækker du sædet ud og sætter dig. På en bænk skal du løfte det ene ben over sædet, flytte vægten og løfte det andet ben efter, og i en kjole eller med et barn på armen er det mindre elegant, end det lyder. Den tredje ting er midterpladsen. Sidder der tre personer på en bænk, kan den i midten ikke rejse sig, uden at mindst én af de andre flytter sig eller skubber bænken ud, og en massiv egebænk på to meter vejer nok til, at det ikke sker diskret.
Til gengæld er bænken smal. Masseproducerede spisebordsbænke er 36-38 cm dybe, og i et smalt rum afgør de centimeter, om du kommer forbi bordet.
Passer bænken til bordets ben?
Her går flest valg galt, og det har intet med bænken at gøre. Står bordets ben ude i hjørnerne, tager de plads fra bænkens ender, og bænken kan ikke skubbes helt ind, fordi dens egne ben rammer bordbenene. Et bord med et U-stel eller X-stel trukket ind fra enderne løser problemet, fordi der så er fri bordkant hele vejen langs siden. Tjek også, om stellet har en tværstiver forneden, for den sidder præcis der, hvor fødderne skal være, når du sidder på en bænk tæt på bordet. Valget af bordben til plankebord er derfor lige så meget en beslutning om bænken som om bordet.
Højden skal også passe. Standard siddehøjde for spisebordsstole er 45 cm, og en bænk bør ligge i samme højde, så dem på bænken ikke sidder lavere end dem overfor. Det lyder banalt, men en bænk købt til entréen eller haven er ikke nødvendigvis beregnet til et spisebord på cirka 75 cm. Mål sædehøjden, før du køber, og læg tykkelsen af en eventuel hynde oveni, så du sammenligner det, du faktisk kommer til at sidde på.
Hvor lang skal bænken være?
Tommelfingerreglen er, at bænken skal være cirka 2/3 af bordets længde, så den kan skubbes ind mellem bordbenene og ikke stikker ud i enderne. Et bord på 300 cm får altså en bænk på omkring 200 cm, og et bord på 210 cm en bænk på 140 cm. Regn med 60 cm per person, præcis som ved stole: 200 cm bænk giver tre voksne god plads.
Vil du have det maksimale antal pladser, så gør bænken lige så lang som bordet. Det kræver et stel, der er trukket ind fra enderne, og i praksis forsvinder endepladserne, fordi ingen gider sidde for bordenden med en bænkende i knæhaserne. I et køkken-alrum med tre-fire børn er det tit den rigtige løsning: børnene rykker sammen, når en kammerat kommer med hjem, og bænken står mod væggen og fylder ikke i rummet resten af døgnet. Ved et bord, der også bruges til lange middage med voksne gæster, holder regnestykket sjældnere, fordi de samme gæster vil have noget at læne sig op ad efter forretten. De fleste ender derfor med en blanding: bænk på væggens side, stole på rummets side og måske en stol med armlæn for bordenden, så der stadig er én plads, som skiller sig ud fra resten.
Den løsning er i virkeligheden ikke ny. Den ligner bondestuen fra True ret præcist: langbænken langs væggen, de løse pladser ud mod rummet og en særlig plads for enden. Forskellen er, at rangordenen er væk. I dag er det ikke status, der afgør, hvem der sidder på bænken, men hvem der har det bedst med at sidde der, og det er en langt bedre grund til at vælge den.